WeBible

1 - Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David.

2 - Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.

3 - Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!

4 - Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.

5 - Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.

6 - Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.

7 - Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.

8 - Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.

9 - Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.

10 - Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

11 - Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!

12 - Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!

13 - Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.

14 - Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,

15 - paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.

16 - Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.

17 - Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. Higgajon, Sela!

18 - Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud.

19 - Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.

20 - Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt! Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. Sela.